Tur til Æbelø - lørdag den 02. august 2014


Tilbage

Marie har længe snakket om, at hun gerne vil se Æbelø nord for Fyn (og øst for Bogense). Vejret var perfekt. Sommeren havde været lang og varm – temperaturen i vandet var omkring 22 grader, så der var basis for at opfylde hendes ønske.

Fra en parkeringsplads tæt på kysten, er der ca. 1,5 kilometers ”vandgang”. Hvis man ellers har holdt nogenlunde øje med, hvornår der er lavvande, kan man nå over til Æbelø ved at gå i vand til anklerne. Det blev dog lidt mere, da vi skulle tilbage…

Æbelø er virkeligt et besøg værd. Med flot og varieret natur, er øen en lille perle. Mange havde taget madkurve med, som de sejlede over i små både. Vi var lidt dovne og nøjedes med et par drikkedunke og lidt snacks. Så tog vi revanche og nød en super frokost i camperen, da vi kom retur til fastlandet!

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12